Projektledelse efter kick-off møde er den altdominerende afgørende kritiske succesfaktor for, om et innovationsprojekt lykkes. Succes’en med projektledelse står og falder med, om der kontinuerligt kan skabes ejerskab og motivation i ledelsen i kundevirksomheden til fortsat at allokere ressourcer til innovationsprojektet. 

Nøgleordene her er at rodfæste innovationsprojektet i kundevirksomhedens strategiarbejde og ”fast arbejde” med at udarbejde og revidere en business case (merværdi og implementeringsstrategi) for innovationsprojektet. 

Spørgsmålet er, hvordan arbejdet emd at rodfæste kan integreres i de enkelte delfaser af innovationsprojektet, og hvilke faglige tilgange der skal stå for dette? 

Skal eksempelvis en HR-chef i kundevirksomheden spille en central rolle i dette arbejde, da en implementeringsstrategi for et koncept i det tilfælde kundevirksomheden er en handels- og servicevirksomhed næsten altid vil omhandle udviklingen og gennemførelsen af en uddannelse for medarbejdere i at yde den ny service? 

Skal designeren ifm. med business case arbejdet bidrage med kompetencer i visualisering af merværdi og implementeringstrategi, da en visualisering altid vil bidrage til, at beslutningstagere (fx topledelsen) bedre vil få en fælles forståelse af indholdet af dette?

Antropologer eller andre faglige tilgange med kompetencer i at afdække kulturelt indlejrede behov og ønsker hos brugere har i disse år med den stærke fokus på at lade innovationsprojekter tage udgangspunkt i netop disse behov og ønsker en særlig mulighed for at blive en fast bestanddel af innovationsteams. 

Erfaringer viser, at forretningsforståelse og kompetencer i at arbejde hurtigt og effektivt hos antropologer er af stor betydning for antropologers succesfulde indtog i innovationsteams. 

Spørgsmålet er, hvordan opgaverne skal organiseres, og ved hjælp af hvilke værktøjer opgaverne skal gennemføres, såfremt antropologer både skal kunne arbejde hurtigt og effektivt, lykkes med at afdække kulturelt indlejrede behov og ønsker og præsentere dem for designere eller andre, der arbejder med at udvikle idéer mv.? 

Skal antropologen gå på kompromis med tiden, og kan antropologen alligevel lykkes med at afdække kulturelt indlejrede behov og ønsker hos brugere?

Et samarbejde mellem en antropolog og en designer om afdækning af brugerbehov og idé- og koncept- og prototypeudvikling har mulighed for at bidrage med meget positivt til en brugerdreven serviceinnovationsproces. 

Antropologen kan med sine kompetencer i at observere identificere kulturelt indlejrede behov og ønsker hos brugere (handlingsbaserede behov), som brugere sjældent selv kan artikulere. Designeren kan med sine kompetencer udvikle idéer, koncepter og prototyper samt teste om prototyper virkeligt opfylder behov og ønsker hos brugere. 

Spørgsmålet er, hvordan samarbejdet mellem antropologen og designeren organiseres, så antropologen kan overlevere forståelsen af de kulturelt indlejrede behov og ønsker hos brugere, så designeren forstår behovene og ønskerne i dybden og udvikler idéer, koncepter og prototyper med udgangspunkt heri. 

Skal samarbejdet organiseres ved, at antropologen alene ”drager i felten”, observerer, dokumenterer og efterfølgende præsenterer de kulturelt indlejrede behov og ønsker hos brugere til designeren, hvorefter designeren går i gang med at udvikle idéer, koncepter og prototyper mv.?