Et samarbejde mellem en antropolog og en designer om afdækning af brugerbehov og idé- og koncept- og prototypeudvikling har mulighed for at bidrage med meget positivt til en brugerdreven serviceinnovationsproces.
Antropologen kan med sine kompetencer i at observere identificere kulturelt indlejrede behov og ønsker hos brugere (handlingsbaserede behov), som brugere sjældent selv kan artikulere. Designeren kan med sine kompetencer udvikle idéer, koncepter og prototyper samt teste om prototyper virkeligt opfylder behov og ønsker hos brugere.
Spørgsmålet er, hvordan samarbejdet mellem antropologen og designeren organiseres, så antropologen kan overlevere forståelsen af de kulturelt indlejrede behov og ønsker hos brugere, så designeren forstår behovene og ønskerne i dybden og udvikler idéer, koncepter og prototyper med udgangspunkt heri.
Skal samarbejdet organiseres ved, at antropologen alene ”drager i felten”, observerer, dokumenterer og efterfølgende præsenterer de kulturelt indlejrede behov og ønsker hos brugere til designeren, hvorefter designeren går i gang med at udvikle idéer, koncepter og prototyper mv.?